Abhyanga massage

Abhyanga massage er perfekt til dig som vil finde ro og slappe helt af.

Hvordan foregår det?

Du vil blive budt varmt velkommen i mit behandlerrum, hvor jeg kort vil fortælle dig, hvad massagen går ud på. Du tager så meget tøj af som du har lyst til (mænd skal beholde underbukser på). Herefter lægger du dig på min opvarmede briks, hvor du vil blive tildækket og massagen så småt vil begynde. Størstedelen af din krop vil blive masseret ind i olie. Har du enkelte steder du ikke ønsker masseret, så sig endelig til. De kropsdele der ikke bliver masseret, vil under massagen være tildækket.

Du vil blive smurt ind i rigelig mængde varm olie, som føles lækkert og rart mod huden.

Det er derfor en god ide at have løstsiddende og behageligt tøj på, som kan tåle olie. Du vil få olie i håret, og det vaskes lettest ud, ved at du putter shampoo i håret inden, du gør det vådt.
Du opnår det bedste resultat, hvis du afsætter tid efter massagen, så massagen får sin fulde effekt.


Medbring 1 – 2 håndklæder til at ligge på og et lagen (dynebetræk kan også bruges) til at have over dig under massagen. Selv massagen tager ca. 70 minutter.

Jeg bruger sesamolie, som er den olie, som de gamle indiske ayurvediske forskrifter anvender til Abhyanga massagen. 🍀

Sesamoliens mange fordele er bl.a.

Rig på antioxidanter og næringsstoffer der hjælper med at fugte og nære huden

• Opvarmet sesamolie virker lindrende på muskelspændinger og smerter

• Virker beroligende

• Absorberes let gennem huden

• Bidrager til at holde huden sund og ungdommelig

• Har flere antibakterielle egenskaber som bl.a. virker mod inflammation

NB: Der kan forekomme spor af nødder og mandler i sesamolien, så oplys venligst, hvis du er allergisk overfor nødder – så kan jeg bruge en anden olie.

ABHYANGA massagens mange fordele?

Abhyanga massage er for alle. Abhyanga massage er en varm, blid og nænsom massage, hvor hele kroppen vil blive masseret ind i rigeligt mængde opvarmet olie.

Abhyanga massage virker afstressende og beroligende for krop, sind og nervesystem. Med de mange berøringer og strøg, giver det dig en behagelig følelse af at mærke og komme i kontakt med dig selv og din krop.

Massagen virker samtidigt udrensende og dybt healende og er rigtig god, hvis du f.eks. har problemer med at finde ro, er træt eller mangler energi.

Derudover har Abhyanga massage mange andre positive indvirkninger på:

• Bedre søvn

• Ro og balance

• Styrkelse af bindevævet og blodcirkulationen

• Frigiver endorfiner og fjerner giftstoffer fra lymferne

• Kroppens egen renselsesproces

• Afhjælper stress og angstsymptomer

• Stivhed og muskelspændinger

• Velvære og selvkærlighed

Hvad er ABHYANGA MASSSAGE?

Abhyanga er en ayurvedisk massage, også kendt som oliemassage. Ayurvedisk massage stammer oprindeligt fra Indien, og er en af verdens ældste helbredende praksisser. På sanskrit betyder Abhyanga; massage af hele kroppen.

Abhyanga massage er en helkrops massage, hvor man bruger olie der er opvarmet (cirka 40 grader) som masseres ind i huden på hele kroppen ud fra bestemte teknikker og strøg langs muskler og led. Der er enkelt tryk forskellige steder på kroppen, som stimulerer på forskellige vis, tapping og cirkulære bevægelser.

Da man arbejder med kroppens største organ, huden, og stimulerer den, kan massagen fremme renselsesprocessen og dermed styrke immunsystemet – kroppens egen helbredelsesproces.