Healing

Healing er godt for alle, både for krop og sjæl, det fysiske og det psykiske, det løsner op og healer, også det som vi ikke er bevidste om det.

Hvordan foregår det?

Du vil blive budt hjerteligt velkommen i mit behandlerrum. Jeg vil kort fortælle dig, hvad der skal ske, så du kan føle dig helt tryg og afslappet. Du vil ligge på ryggen på en varm briks med et tæppe over dig. Jeg vil lægge mine hænder på dig forskellige steder på din krop oven på tæppet, så alt foregår respektfuld. Jeg vil starte med at bede om at være kanal for de universelle positive og intelligente healingsenergier. Jeg vil bede mit healerteam om at komme og hjælpe med healingen af dig. Mit healerteam består af guider, engle, ærkeengle, opstegne mestre og andre universelle energier og hjælpere. Jeg arbejder fra dine fødder (rodchakraet) og op til dit hoved (krone chakra) og tilbage igen. Du vil hele tiden vide hvor jeg er, da mine hænder er på dig.

Healingen foregår rent intuitivt, dvs. jeg ikke arbejder ud fra en bestemt healingsform, og ikke på forhånd kan sige hvilke hjælpere der kommer igennem og bistår healingen. Jeg vil lægge mine hænder forskellige steder på din krop, alt afhængig af hvad jeg bliver guidet til. Jeg vil dog altid starte og slutte ved dine fødder og komme gennem alle dine chakraer, således at du har en dejlig grounding følelse.

Efter healingen vil vi tale om, hvad vi hver især har oplevet og mærket.

Der kan være mange oplevelser lige efter en healing og tiden derefter. Nogle kan følge sig træt, andre energiske. Der er intet rigtigt eller forkert. Det der er helt sikkert, er at den healingsenergi jeg er kanal for, altid arbejder med en positiv og kærlig energi. Den vil alt arbejde for dit bedste og finde præcis derned, hvor der er behov for den. Energien vil være i din krop nogle dage og arbejde videre på egen hånd.

Efterfølgende oplever mange en stor ro, være i en bedre balance og harmoni med sig selv og sine omgivelser, føle en større lethed, bedre energi etc. Nogle vil også opleve at de får det bedre rent fysisk. Healing er godt for rigtig meget såvel fysisk som psykisk.

Hvordan virker det?

Healing kan anbefales til alle. Healing har utrolig mange fordele både for krop og sjæl. Her nævnes blot nogle eksempler:

• Skabe ro i krop og sjæl

• Giver glæde og mere overskud

• Komme ned i kroppen og mærke den

• Afbalancering af kroppens energicentre – chakraer

• Skabe balance og harmoni i krop og sjæl

• Afhjælpe forskellige stress situationer (ex. ved eksamen)

• Forløsning af usagte ting 

• Mindske depression

• Afhjælpe træthed

• Afhjælpe såvel fysiske som psykiske udfordringer

• Rent velvære og egen kærlighed

• Indsigt i krop og sjæl

Hvad er REIKI?

REIKI stammer fra Japan, blev opdaget af Dr. Usui i 1800-tallet og er siden blevet udbredt til resten af verden. REIKI er en universel livskraft, en guidet energi.

Jeg aktiverer energien / kraften og kanaliserer den over i dig via mine hænder, som jeg vil lægge på dig forskellige steder på din krop. Jeg vil hovedsageligt arbejde ud fra dine 7 chakraer. Kraften / energien er ren kærlighed og vil selv finde, det sted i din krop, som har mest brug for at blive healet. Det vil sige jeg ikke kan bestemmer hvor energien skal gå hen i din krop og heale dig.

Hvem er de åndelige læger?

De åndelige læger består af forskellige typer læger, behandlere, terapeuter, psykologer, kirurger m.m. som alle har arbejdet med at hjælpe mennesker i deres jordiske liv. De har efter endt inkarnation her på jorden stadig et stort ønske om at hjælpe og heale os mennesker, og står derfor til rådighed for os. De står i titusinder vis på den anden side og er klar til at komme og hjælpe.

De arbejder med rene intentioner og af ren kærlighed. De ønsker og vil os det alle godt.

Hvad er englehealing?

Engle healing er, hvor jeg påkalder de 4 store ærkeengle om at komme og bistå min healing af dig.

  • • Ærkeengel Michaels formål er at rense, beskytte og styrke dig.
  • • Ærkeengel Gabriel energi er kærlig og omsorgsfuld, hjælper dit indre barn.
  • • Ærkeengel Raphael er guds helbreder, healer både det fysiske, dine følelser og mentale sind.
  • • Ærkeengel Uriel vil kommen med en lysende energi, som vil hjælpe dig med at stå i det lys du er.