Engle og englekort

Engle er universelle kærlige behjælpelige væsner, som kun ønsker os det godt. De kan være her og der og alle vegne, optræder både som maskuline og feminine, og handler kun ud fra ren kærlighed. Vi skal blot påkalde dem og de er her for os. De er altid klar til at hjælpe og – de er kun en tanke væk. De står på spring for at hjælpe os til en bedre sjælsforståelse, men bruges også til ganske små ting. Der findes engle til alt, lige fra de store livsspørgsmål om forståelse og indsigt, til hjælp med at finde en parkeringsplads. Intet er for stort eller småt.

Det eneste man skal gøre for at komme i kontakt med dem, er at hæve energien og bede om hjælp. De vil give dig svar lige præcis på den måde du forstår det. Det kan enten være i form af musik, tanker, billeder, en klar følelse, din intuition, et tegn i form af et fjer, tal, tekst eller hvad der ligger dig nært.

En måde at komme i tæt kontakt med englene er at bruge englekort – det er en slags bro mellem dig og englene. En måde de kan kommunikere direkte til dig på, eller få et budskab igennem.

Jeg bruger dagligt englekort. Jeg trækker som regel et kort om morgenen som er givende for mig resten af dagen. Jeg bruger også englekort hvis jeg har et spørgsmål, hvor jeg skal have hjælp til at træffe det rigtige valg. Og det har aldrig slået fejl

Har du lyst til at høre hvad englene har at sige til dig, trækker jeg det gerne for dig.

1 kort der giver dig svar på din her og nu situation. Et kort der vil guide og støtte dig lige hvor du står nu.

3 kort til dig, hvor det 1. kort vil fortælle om din styrke i din nuværende situation, det 2. kort vil vise de gaver du er i besiddelse af, som du bærer i dit hjerte og sjæl, og endelig vil 3. kort give dig vejledning i hvad du skal have focus på i fremtiden.

De 3 kort kan også lægges for en måned ad gangen. Du bestemmer selv om du ønsker svar mundtligt eller skriftligt

Spirituel CIRKEL for begynder

Jeg har et STORT ønske om at dele noget af min spirituelle viden med dig, DU fantastiske kvinde , så er du interesseret i det spirituelle, har du lyst til at ”snuse” til forskellige emner, men endnu ikke kommet i gang, så kan dette være chancen.

Over 5 formiddage hver 2. uge hos mig, vil du bl.a. blive introduceret for de

  • • 7 chakraer
  • • Karmaloven
  • • Engle og engle-kort
  • • Meditationer
  • • De universelle love
  • • Forskellige øvelser og meget mere

Vi vil vække det spirituelle gennem snak, meditationer og forskellige øvelser, så alle får den bedste forståelse af universet.

Der vil være hold på max 6 personer. Hver gang vil der blive udleveret relevant materiale, der vil blive en lukket facebook gruppe til deling af inspiration, informationer og mulighed for udveksling af viden og stille spørgsmål. 5 møder hvor din spiritualitet vil blive vækket.

Eneste krav til dig er, at du er interesseret i det spirituelle og er åben for at mødes med ligesindede. Er du interesseret så kontakt mig allerede nu, og du vil blive skrevet op til næste hold, eller hold øje med min facebook side, om hvornår næste hold starter op.

Spirituel pige aften / eftermiddag

Er I en gruppe piger / veninder, der gerne vil høre lidt mere om det spirituelle univers, engle og englekort, kommer jeg gerne til jer. Jeg vil holde et oplæg, hvor jeg kort vil fortælle lidt om mig selv, min vej ind i det spirituelle, jeg vil give jer et indblik i universet og dets opbygning, de universelle love, engle og englekort. Jeg vil fortælle om, hvordan I selv bliver mere bevidst om det og, hvordan I vil kunne bruge det i jeres hverdag. Til slut vil I selv få lov at trække et englekort med et personligt svar til jer. Det er en rigtig skøn eftermiddag / aften hvor energien er høj og mange får en fantastisk personlig oplevelse med englekort.

TILbagemeldinger fra englekort

“Jeg har ”Jeg har læst det flere gange og det er så ”SPOT on”. Allerede efter første gang jeg læste det tænkte jeg at det er godt ramt. Så Tusind Tak og Tak for det her ”skub” som jeg virkelig har brug for”

”Jeg er meget taknemlig for læsning af de tre kort. De rammer plet – ikke kun i forhold til min aktuelle situation men især den styrke, som kortene (gennem dine læsning og vejledning) bærer og sender videre til mig. Jeg fik en følelse af, at blive løftet… som om jeg ikke længere var alene med mine tanker og kampe. Jeg mærkede mig selv i en anden kontekst. Tak”

”Tak kære Tina – dine ord gav mening og ro”